Fortsæt til indhold

Hændeligt uheld satte fut i emhætten

Krimi
Michael Wulff

Falcks brandbiler i Hammel blev fredag aften alarmeret kl 20.19, da der blev meldt om ild i villa på Elmevej midt i Hammel.
Beboeren havde ved et uheld fået lagt et stykke papir på sit komfur. Herved satte det ild i papiret, hvorefter flammerne gik op i emhætten, fortæller indsatsleder Mogens Kjeldsen, Favrskov Brandvæsen.
"Så vi måtte rive dele af loftet ned for at kunne slukke med vores højtryksslange."
Det betød vandskade, så Mogens Kjeldsen sørgede for, at skadeservice blev tilkaldt for at begrænse skaderne.