Ni-årige piger flygtede fra skummel mand
Et tilbud om at komme med ud og se fodbold til to ni-årige piger har vakt en del mistanke hos Nordsjællands Politi.
Mandag eftermiddag omkring kl. 15.40 kontaktede en 30-40 år gammel mand i en større, lyseblå bil, stor personbil og altså ikke en kassevogn, to ni-årige piger på p-pladsen ved Tisvilde Bygade.
Manden forsøgte angiveligt at lokke de to 9-årige piger med i bilen under påskund om at de kunne komme ud og se fodbold.
De to småpiger var på stedet idet de havde købt cirkusbilletter kort før de fik det noget underlige tilbud fra den ukendte mand.
Pigerne blev opskræmte over manden og han besynderlige tilbud og de flygtede omgående fra stedet.
Det oplyser Specialkonsulent Christian Have, Nordsjællands Politi, til Lokalavisen.dk
Den skumle mand beskrives af pigerne som A; mand, 30-40 år gammel og iført et par Rayban-lignende solbriller og manden kørte i en større lyseblå personbil – ikke en kassevogn.
- Pigerne gør det helt rigtige, de løber straks hjem til den ene pige mor, som herefter kontakter politiet. Pigerne har gjort lige præcis som de skulle, siger Christian Have, Nordsjællands Politi.
- Mandens forslag til pigerne forekommer jo noget mærkeligt, så vi modtager meget gerne nærmere oplysninger om bilen og manden på 1 1 4, opfordrer Christian Have.