Erfarne indbrudstyve fik lov at rydde op efter sig
Jeppe Rafn
Politiet standsede natten til lørdag ved 03-tiden tre mænd i en Citroen Jumper på Danmarksgade i Skanderborg.
Inde i varevognen fandt man blandt andet et elværktøjsskab, afskårne kabler og flere andre ting, de havde stjålet hos en auto og trailerservice forhandler.
"Vi kender dem godt fra tilsvarende kriminalitet. De fik lov at rydde op efter sig, og så er de blevet sigtet for tyveri," fortæller vagtchef Hans Hoffensetz, Sydøstjyllands Politi.
De tre mænd er 18, 21 og 26 år og alle fra Aarhus.