Tog tilbageholdt på Farum Station
Nordsjællands Politi tilbageholdt torsdag formiddag et tog på Farum Station.
Politiet vil ikke sige noget om, hvorfor toget blev tilbageholdt.
"Der er dog ingen grund til bekymring", lyder det fra Henrik Suhr, der er pressekoordinator ved Nordsjællands Politi.
Politiaktionen på Farum Station fandt sted samtidig med, at svært bevæbnede betjente patruljerede på Nørreport Station i København i jagten på en person, der har udvist mistænkelig adfærd.
"Vi fik en henvendelse om en person, der udviste en atypisk adfærd. Han stod af på Nørreport, og vi har endnu ikke fundet ham", siger den centrale vagtleder ved Københavns Politi, Jens Christiansen, til eb.dk.
Det vides endnu ikke, om de to politiaktioner har noget med hinanden at gøre.
Betjentene har nu forladt Farum Station.
Opdateres...