Beboere evakueret
Jacob Nielsen
Her til morgen blev en gasledning ved et uheld gravet over på Ahornvej i Vipperød nær Holbæk.
Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi begyndte gassen at sive ud klokken 7.35 og bredte sig via kloaksystemet i området.
Redningsberedskabet og politiet begyndte af sikkerhedsmæssige årsager evakuering af de beboere, som bor tæt på ledningsbruddet.
Ingen personer er kommet til skade, og der er ikke umiddelbart fare for eksplosion i området.
Gasforsyningen vil dog snarest blive lukket i området omkring Sandbakkevej – Bøgevej – Ahornvej - Elmevej og Poppelvej i Vipperød, indtil lækagen er stoppet og gasledningsbruddet er repareret.
Man forventer, at gasforsyningen vil være lukket frem til klokken cirka 12.00.