Se Hotel Skuldelev Kro nedbrænde
<a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>
Alarmen om "ild løs i en gryde med fritureolie" i kroens køkken indløb klokken 18.21, og få minutter efter var brandkøretøjer fra Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab hastigt på vej til Hotel Skuldelev Kro i Skuldelev ved Skibby.
I første omgang så branden ikke så alvorlig ud, men det ændrede sig pludselig da ilden på få minutter spredte sig med lynets hast gennem de gamle bygninger.
Der blev hurtigt slået storalarm og tilkaldt assistance med både tankvogn og sprøjter fra flere andre brandstationer, samtidigt med at politiet ihærdigt forsøgte at genne nysgerrige ud fra området.
Ifølge flere redningsfolk og betjente på brandstedet havde røgdykkere mødt personer inde i den røgfyldte og brændende kro, som de havde måtte jage ud fra stedet.
Det medførte at politiet lagde en jernring omkring brandstedet, som også påvirkede pressens arbejde på stedet.
- Det brænder voldsomt derude, flere bygninger er overtændt og vi har evakueret bygningerne, oplyste Peter Olesen, vagtchef ved Nordsjællands Politi til Lokalavisen.dk omkring kl. 18.45
- Folk i området omkring kroen skal gå indendøre og holde sig ud af røgfanen.
Kroen rummede bla. 70 asylansøgere fra Røde Kors, alle blev reddet ud af kroen og de er nu genhuset af Røde Kors.
Brandfolkene knokler med at få slukket branden, og da store dele af bygningerne er styrtet sammen er slukningsarbejdet særdeles besværligt, specielt da mørket faldt på.
Slukningsarbejdet kommer til at tage det meste af natten, og Politi Hjemmeværnet er blevet tilkaldt til at afspærre området mens brandfolkene arbejder på stedet.
Se videoklip fra branden øverst på denne artikel.
Se flere videoer på localeyes.dk.