Fortsæt til indhold

Har du set tricktyvenes Hyundai?

Krimi
Jesper Lundh

Nordsjællands Politi har brug for hjælp til at finde to tricktyves bil, som de har brugt ved flere tyverier tidligere i dag.
Bilen er en sølvgrå Hyundai I40 med registreringsnummer AP 11 830. Bilen er en stationcar, årgang 2014, oplyser politiet.
Tricktyvene kørte i bilen ved tricktyverier på parkeringspladserne ved Rema 1000 i Kokkedal og Netto på Duevej i Hørsholm.
Føreren af bilen er 35-45 år, sydlandsk af udseende, meget kortklippet, almindelig af bygning. Han var iført jeans og en løsthængende skjorte - se billedet nedenfor.
Tricktyverierne blev begået af i alt tre gerningsmænd, og tricktyverierne foregik ved, at den ene gerningsmand spurgte om vej på engelsk, mens de to andre stjal ofrets betalingskort.
De to medgerningsmænd er begge i alderen 25-45 år og sydlandske af udseende. Har du oplysninger i sagen, bedes du kontakte Nordsjællands Politi på 1-1-4.

Denne mand er en af de efterlyste gerningsmænd.