Fortsæt til indhold

Ægtepar fandt død kvinde på stranden

Krimi
Martin Warming

Et ægtepar fandt fredag aften omkring klokken 18.30 en livløs kvinde, der var skyllet i land på stranden ved Rågeleje Strandvej, oplyser Nordsjælland Politi.
Kvindens tøj blev fundet få hundrede meter fra det sted, hvor ægteparret fandt hende, og politiet formoder, at den 72-årige kvinde er druknet i forbindelse med en badetur.
"Hun har formentlig fået et ildebefindende, mens hun var ude i vandet", fortæller vagtchef Ulrik Lindeen fra Nordsjællands Politi.
Den 72-årige kvindes pårørende er underrettet, oplyser vagtchefen.