Fortsæt til indhold

Kastede skilt efter ekspedient

Krimi
Martin Warming

En indtil videre ukendt gerningsmand gik sent fredag aften amok på Statoil-tanken på Lyngbygårdsvej i Lyngby.
Manden, der ifølge politiet var meget, meget sur, truede blandt andet en 58-årig mandlig ekspedient verbalt, flåede varer ned fra hylderne og smadrede inventaret.
"På et tidspunkt kastede han også en skilteholder efter ekspedienten, der ramte ham bag højre øre, så han fik en blodig flænge," fortæller vagtchef Michael Olesen fra Nordsjællands Politi.
Politiet kan ikke sige noget om, hvorfor manden havde set sig sur på tankstationen og ekspedienten.
Politiet skal nu se videoovervågning igennem fra tanken og håber på den måde, at kunne få identificeret den sure mand.