Palle-tyve på spil hos Trademark
Arkiv
230 euro-paller i størrelsen 1200 gange 800 millimeter blev i løbet af natten til tirsdag 9. juni stjålet fra firmaet Trademark A/S på Niels Bohrs Vej i Stilling, oplyser Lokalpolitiet i Skanderborg. Pallerne, der er såkaldte b-paller, blev stjålet i tidsrummet fra mandag aften klokken 17.00 til tirsdag morgen klokken 8.00. Pallerne har en værdi svarende til 7.000 kroner, fortæller politikommissær Torben Rungstrøm.