Fortsæt til indhold

Claus blev skudt i hovedet på vej til Bilka

Krimi
Arkiv

I første omgang troede han, at han var blevet ramt af lille bitte meteor, men mandag formiddag gik det op for Claus Søgaard Rasmussen, der bor med sin familie på Fasanvej i Odder, at han var blevet skudt, skriver Odder Avis.
Selve skyderiet fandt sted søndag ved 13.30-tiden, da familien Søgaard Rasmussen gjorde sig klar til at køre til Bilka i Horsens for at købe sko til den ene søn.
Selv skriver Claus på sin Facebook-profil:
"Blev skudt i hovedet i søndags. Det er sgu rigtig nok, Heidi, drengene og jeg var på vej en tur ud og handle i søndags ved 13.30 tiden og jeg ville lige låse skuret. Idet jeg tager nøglen ud af låsen siger det bare "røvhul" inde i hovedet og jeg fik følelsen af, at jeg blev slået meget hårdt i hovedet af en hammer. Jeg springer to skridt tilbage, flår min hat af og kigger op, i forventning om at se, at hele skuret er faldet ned i hovedet på mig. Men der er intet at se, kun en låst dør og to drenge som løber og leger og Heidi som ser undrende på mig. Jeg mærker med det samme en bule vokse og Heidi siger at jeg bløder."
"Lang historie kort, vi får stoppet blødningen og jeg tænker, jeg magter ikke at tage på skadestuen (på dette tidspunkt, ved jeg ikke, at det var en kugle i hovedet, men tror måske, at det er en meteor). Dagen efter, altså igår tager jeg til lægen (a to omgange), hvor den sidste læge finder et ”hagl” som hun beskriver det. Hun sender mig til Horsens for at få en MR med henblik på at få taget det ud på skadestuen senere."
"Da jeg endelig får taget ”haglet” ud viser det sig at være en 22 mm. Føj for den lede. Har snakket med Odder avis i dag samt politiet, for lidt klamt, at i den have som vi, som familie bruger rigtig mange timer i hver dag, kan man ikke længere føle sig tryg. Kan ikke lade være med at tænke, hvad nu hvis, jeg have haft Noah oppe på armen, eller hvis jeg havde stået lidt anderledes og den havde ramt mig i øjet. Eller det værste af alt, hvad nu hvis, jeg ikke havde stået der og Noah eller Jacob havde fået kuglen i hovedet."
"I må meget gerne dele dette link, så folk måske tænker sig lidt bedre om næste gang de skyder med et 22 mm i et villakvarter. Go dag. Claus."