Snuppet af næste kunde
Jeppe Rafn
En kvinde på 42 år fra Hedensted henvendte sig tidligere på ugen i Middelfart Sparekasse i Hedensted for at høre, om der var blevet indleveret 1.400 kroner i banken. Det var det beløb, som hun søndag formiddag hævede i bankens udendørs automat, men glemte at få med sig.
Banken havde ikke fået nogen penge indleveret, men kunne på videooptagelser se, at de 1.400 kroner blev taget af den næste person, der ankom til hæveautomaten.
"Pengene er hittegods, og det skal man aflevere hurtigst muligt til politiet," fortæller politikommissær Kent Midtgaard Hansen, Horsens Lokalpoliti.
Ifølge politiet kan man tydeligt se manden, der tog pengene, og hans bil på bankens videooptagelser.