Fortsæt til indhold

Politiet fandt hælercentral

Krimi
Af Lars Saugbjerg

Der var indbrud i en villa, Nørrebrogade i Fredericia, søndag klokken 6.00-6.30. Tyvene kom ind via et kældervindue, mens familien lå og sov på 2. sal.
Der er stjålet Ipads, computer, note book og flere andre ting.
“Der er videoovervågning på stedet, og en af politiets gamle kendinge toner frem på skærmen. Manden bliver anholdt klokken 12.03,” oplyser Lokalpolitiet i Fredericia.
Gerningsmanden er 46 år. Senere på dagen bliver en hæler også anholdt. Vedkommende er 28 år. Begge er fra Fredericia.
“Vi har fundet en hælercentral i byen, så vi har fået rigtig mange koster ind. Ikke bare fra indbruddet på Nørrebrogade, men fra flere andre steder. I forbindelse med videoovervågningen kan vi i øvrigt se, at der er endnu en gerningsmand. Ham har vi ikke fået fingre i endnu, men det skal vi nok få,” lyder det fra politiet.