Fortsæt til indhold

Cyklist var nede og "kysse" asfalten og måtte en tur på skadestuen

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport fra tirsdag 16. juni til onsdag 17. juni

Krimi
Camilla Olesen

Færdselsuheld med personskade
Egebæksvej 8270 Højbjerg
Sket: 16/06/2015 16:22
En 75-årig mandlig bilist holdt stille på Thorsmøllevej og skulle krydse Oddervej for at køre videre lige ud ad Egebæksvej. Da den 75-årige kørte over krydset, ramte han herved en 42-årig mandlig cyklist, der kom cyklende ad Oddervej i sydlig retning. Cyklisten blev efterfølgende bragt til behandling på skadestuen.

Indbrud i forretning i øvrigt
Sommervej 8210 Aarhus V
Sket: 17/06/2015 01:23
Finérplade som var monteret efter tidligere indbrud ødelagt. Det var endnu ikke opgjort, hvad der var stjålet.

Indbrud i fabrik
Axel Kiers Vej 8270 Højbjerg
Sket: 16/06/2015 19:11
Rude i dør knust. Der var umiddelbart intet stjålet.

Indbrud i værksted
Mejlbyvej 8250 Egå
Sket: 15/06/2015 16:00 Til 16/06/2015 09:20
Port opbrudt. Der var stjålet et elektrisk spil fra en trailer samt et batteri dertil.

Indbrud i privat beboelse
Bjarkesvej 8230 Åbyhøj
Sket: 16/06/2015 00:00 Til 16/06/2015 07:00
Vindue opbrudt. Der var stjålet en PH 3/2 lampe i sort.

Indbrud i privat beboelse
Skødstrupbakken 8541 Skødstrup
Sket: 15/06/2015 23:55 Til 16/06/2015 08:15
Vindue opbrudt. Der var stjålet sølvtøj.

Indbrud i privat beboelse
Jelshøjvej 8320 Mårslet
Sket: 16/06/2015 13:46
Rude i terrassedør knust. Der var stjålet en bærbar PC mrk. Acer Aspire, en kopi af Svanen stol samt en pung med indhold.

Indbrud i privat beboelse
Louis Hammerichs Vej 8200 Aarhus N
Sket: 16/06/2015 12:00 Til 16/06/2015 13:30
Dør sparket ind. Der var stjålet en bærbar PC og et smykkeskrin med diverse smykker.

Indbrud i privat beboelse
Ormslevvej 8260 Viby Jylland
Sket: 16/06/2015 12:30 Til 16/06/2015 16:30
Dør til sparket ind. der var stjålet en Ipad 3 og diverse smykker.

Indbrud i privat beboelse
Gammel Horsensvej 8355 Solbjerg
Sket: 16/06/2015 08:30 Til 16/06/2015 17:24
Rude knust. Der var stjålet et herre ur.

Færdselsuheld med personskade
Sønderskovvej 8520 Lystrup
Sket: 16/06/2015 20:15
En 58-årig mandlig cyklist kørte på cykelsti frem for ubetinget vigepligt, idet han kørte ud på Skæringvej uden at se sig for. Her påkørte han en 45-årig mandlig bilist, der kørte ad Skæringvej mod vest. Den 58-årige pådrog sig ved uheldet flere skader og blev indbragt til behandling på skadestuen.

Spirituskørsel
Hasle Ringvej 8200 Aarhus N
Sket: 17/06/2015 03:29
En 28-årig mandlig bilist blev bragt til standsning af en patrulje, som ved en udåndingsprøve konstaterede, at manden var spirituspåvirket og påvirket af euforiserende stoffer. Anholdt og indbragt til lægeundersøgelse.
Han blev samtidig sigtet for kørsel uden førerret.

Fører af motordrevet køretøj, euforiserende stoffer uden recept
Vester Alle 8000 Aarhus C
Sket: 16/06/2015 16:50
En 45-årig mand førte motorcykel i narkotikapåvirket tilstand. Anholdt og indbragt til lægeundersøgelse.

Fører af motordrevet køretøj, euforiserende stoffer uden recept
Brendstrupvej 8200 Aarhus N
Sket: 17/06/2015 03:34
En 28-årig mand førte personbil i narkotikapåvirket tilstand. Anholdt og indbragt til lægeundersøgelse. Manden blev desuden sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

Kørsel uden førerret
Nygårdsvej 8270 Højbjerg
Sket: 16/06/2015 17:10
En 28-årig mandlig bilist blev bragt til standsning af en patrulje, som herefter sigtede manden for kørsel uden førerret til det pågældende køretøj.

Frakendelsestid - kørsel i (motorkøretøj/stor knallert)
Edwin Rahrs Vej 8220 Brabrand
Sket: 16/06/2015 09:50 Til 16/06/2015 09:50
En 26-årig mandlig bilist blev bragt til standsning af en patrulje, som herefter sigtede manden for kørsel uden at have generhvervet førerretten.

Frakendelsestid - kørsel i (motorkøretøj/stor knallert)
Hasle Ringvej 8200 Aarhus N
Sket: 17/06/2015 03:30
En 28-årig mandlig bilist blev bragt til standsning af en patrulje, som herefter sigtede manden for kørsel uden at have generhvervet førerretten.