Knallert påkørte ti-årig pige og stak af
Af Peter Friis Autzen
En knallertkører stak tirsdag morgen af efter at have påkørt og væltet en ti-årig pige, så hun fik hjernerystelse og andre knubs. Påkørslen skete på strækningen mellem Æblevej og Kvædevej ved Havepladsvej i Fredericia. Knallertkøreren var en ung dreng. Hans sorte hjelm havde et klistermærke med et dødningehoved. Knallerten var sort og rød.
Politiet hører gerne fra knallertkøreren eller vidner på telefon 114.