Brand i skur efter brug af ukrudtsbrænder
Jeppe Rafn
Søndag klokken 15.38 blev der anmeldt en brand i et skur, der står opad et hus i Bygade i Rårup, der ligger mellem Juelsminde og Horsens.
Branden i skuret gav skader på husets dør og røgskader inde i huset.
Branden er formentlig opstået efter uforsigtig brug af en ukrudtsbrænder, oplyser Horsens Lokalpoliti.