Fortsæt til indhold

Ryger kom til at sætte ild til sin egen jakke

Krimi
Jeppe Rafn

En mand på 64 år fik søndag morgen ved 09-tiden selv slukket en mindre brand i sin entré på Gesagervej i Øster Snede vest for Løsning.
Cirka 10 minutter inden branden havde han brugt en lighter til at tænde en cigaret i entréen, hvorefter han hængte sin jakke på en knage.
Politiet kender ikke de nærmere omstændigheder ved branden, udover at der altså var gået ild i jakken og nogle andre ting i entréen, som beboeren fik slukket med en haveslange.
Den 64-årige mand fra Løsning blev kørt til observation for røgforgiftning.
Det oplyser Horsens Lokalpoliti.