Bil væltede på Viborgvej
Mandlig bilist hjulpet ud af bilen af forbipasserende
Michael Wulff
Falck i Hammel sendte søndag aften kl 18.19 udrykningskøretøjerne på gaden. Meldingen lød på færdselsuheld med fastklemt på Viborgvej mellem Voldby og Fajstrup.
"Det var en personbil, som af ukendte årsager var kommet over i den anden kørebane, hvorefter den ramte en hæk, et træ og væltede rundt på taget," fortæller indsatsleder Henrik Thue Pedersen, Favrskov Brandvæsen.
"Da vi nåede frem havde forbipasserende fået hjulpet manden ud. Han kom så med ambulancen."
Bilisten. som er en 57-årig mand, blev tilset på skadstuen, oplyser Østjyllands Politi.
Brandfolkene fra Falck hjalp med oprydningen på uheldsstedet.