Fortsæt til indhold

Lig fra Arresø er identificeret

Det var liget af den 52-årige efterlyste Morten Kristiansen, som blev fundet i Arresø

Krimi
Mette Dolmer Thygesen

Nordsjællands Politi melder nu officielt ud, at liget, som blev fundet søndag den 5. juli i Arresø ud for Ll. Lyngby, er den 52-årige Morten Kristiansen.

Morten Kristiansen blev meldt savnet den 18. juni, efter han sidst var blevet set i Hillerød den 16. juni.

Det var organisationen Missing People, som fandt liget i Arresø den 5. juli, og de har fra starten meldt ud, at det var den forsvundne Morten Kristiansen, og det er nu så officielt bekræftet af politiet. Liget blev den 14. juli endeligt identificeret af Retsmedicinsk Institut.

Politiet har tidligere meldt ud, at der ikke er tegn på, at der ligger en forbrydelse bag dødsfaldet.

De pårørende er blevet underrettet.