22-årig blev truet til at udlevere sin cykel og pc
To mænd røvede en 22-årig på Skanderborgvej onsdag aften
To mænd, der begge er østeuropæiske af udseende, efterlyses efter røveri onsdag aften.
Det oplyser Østjyllands Politi.
De to mænd antastede en 22-årig mand på Skanderborgvej i Viby kl. 21.30 onsdag, og truede ham verbalt til at udlevere sin cykel og pc.
Cyklen var en Kildemoes Logic Sport og den bærbare PC var af mærket Lenovo X240 i en PC-taske af mærket DRSL.
De to mænd beskrives som:
A: Mand, Østeuropæisk af udseende, 25-35 år, ca. 178-182 cm høj, almindelig af bygning med sort mellemlangt hår. Manden talte engelsk. Iført sort trøje.
B: Mand, Østeuropæisk af udseende, 25-35 år, ca. 182-185 cm høj, almindelig af bygning. Iført mørk jakke eller trøje.
Mændene var kørende i en gul varebil af transportertypen.
Har du oplysninger i sagen, kontakt da Østjyllands Politi på telefon 8731 1448 eller 114.