Knallert på afveje på motorvejen
Erland Rasmussen
Bilister på den østjyske motorvej ved afkørsel 53 i sydgående retning gjorde store øjne lørdag 18. juli, da de observerede en knallert på motorvejen.
Flere af dem ringede til politiet, der straks dirigerede en patrulje til stedet. Og ganske rigtigt: Der var en knallert, og oven i købet en af de små, en såkaldt knallert 30, der var på vej sydover.
Det viste sig at være en 34-årig asylansøger fra Syrien, bosiddende i Haderslev, der var på vej til Kolding, oplyser Lokalpolitiet i Skanderborg.
Knallertkøreren forklarede politiet, at han ikke var helt ajour med de danske regler for kørsel på motorvejen. Politiet sørgede for at følge ham til nærmeste afkørsel og i sikkerhed på mindre, befærdede veje.