Fortsæt til indhold

Solouheld på motorvejen

Krimi
Mogens Greve

En 22-årig mandlig bilist fra Aarhus mistede mandag kl. 15.46 herredømmet over sin bil på motorvejen ved Skanderborg Nord, fortæller Lokalpolitiet i Skanderborg.
Han kom kørende i ydersporet, og da han kørte hen over ”rumlestriberne”, reagerede han ved at dreje så kraftigt i rattet, at bilen kørte ind i autoværnet. Bilisten blev kørt til tjek på skadestuen.
Lokalpolitiet har ingen forklaring på, hvorfor der indenfor kort tid er sket tre færdselsuheld det samme sted.