Flagene forsvandt og flagstænger væltet
Af Michael Wulff
Den natlige uro, der er i Hammel i øjeblikket, har også ramt Østergade. Men nu er der vidner.
Natten til onsdag forsvandt fire-fem af de gule udsalgsflag, og der blev kasten rundt med flagstænger på gaden.
Der er vidner
Man ved ret præcist, hvad der foregik, fordi der er et vidne, som klokken 01.30 så det hele fra sit vindue. Fire unge mænd, hvoraf en bar hættetrøje, lavede hærværket. Vidnet måtte efterfølgende på gaden for at fjerne en flagstang fra kørebanen.
Ifølge vidnet er de alle fire let genkendelige.