Fortsæt til indhold

Coloplast-ejer tvunget til at udlevere 2,5 millioner kroner

Krimi
Arkiv

Rigmanden og ejer af Coloplast i Humlebæk, der bl.a. fremstiller stomiposer, Niels Peter Louis-Hansen, og hans kone blev i weekenden udsat for et særdeles groft hjemmerøveri i hjemmet i Vedbæk, hvor en mand trængte ind og truede ham med en pistol.En mand er ved Retten i Lyngby blevet varetægtsfængslet i fire uger for det grove røveri.
Gerningsmanden truede Coloplast-ejeren med en pistol og tvang ham til at overføre 2,5 millioner kroner.
Det skete søndag aften klokken 20.30, hvor han med en pistol truede Coloplast-ejeren og hustruen til at overføre 2,5 millioner til sin konto.
Det fremgår af sigtelsen i sagen, oplyser Camilla Godfrey, anklager ved Nordsjællands Politi.
Den 35-årige mand er mandag ved Retten i Lyngby blevet varetægtsfængslet frem til 30. marts, sigtet for røveri af særlig grov beskaffenhed.
Den sigtede kom ind i hjemmet ved at knuse en rude, hvorefter han med en pistol fik parret gelejdet ned på gulvet, inden han fik Niels Peter Louis Hansen til at overføre 2,5 millioner kroner.
Retsmødet foregik for lukkede døre, så det er sparsomt med detaljer i sagen. Nordsjællands Politi bekræfter, at der søndag aften var et groft hjemmerøveri i Vedbæk.
Coloplast bekræfter desuden, at virksomhedens 68-årige ejer har været udsat for et røveri.
"Han har har det efter omstændighederne godt. Det er selvfølgelig en ubehagelig oplevelse, og det har været en hård weekend. Men han er rolig og har det efter omstændighederne godt," siger Simon Augustesen, pressechef i Coloplast, ifølge BT.