Fra tyveri af cola til hash
Erland Rasmussen
Lidt før klokken 20 tirsdag 28. juli blev politiet sendt til Fakta i Højvangscentret i Skanderborg.
Her havde en gerningsmand stjålet en ramme cola fra butikkens vindfang. Det viste sig, at den pågældende kun var en blandt en helt flok af unge, som politiet traf på stedet.
En af disse unge blev tilbageholdt, da han havde 0,5 gram hash på sig, oplyser Lokalpolitiet i Skanderborg.
Den pågældende, der er 17 år og fra Skanderborg, blev sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer. Han bliver afhørt sammen med de sociale myndigheder, da han er under 18 år. Sodavandstyven nåede at flygte fra stedet.