Fortsæt til indhold

Sigøjnere ville sælge smykker på motorvejen

Fem voksne med et spædbarn forsøgte at stoppe biler på motorvejen

Krimi
Grethe Bo Madsen

Østjyllands Politi fik onsdag aften 29. juli omkring klokken 21.30 en anmeldelse om en håndfuld mennesker, der gik i nødsporet langs Østjyske Motorvej i nordgående retning lige før Ejer Bavnehøj, oplyser Lokalpolitiet i Skanderborg.
“Fem sigøjnere gik i nødsporet, hvor de forsøgte at stoppe bilister, der kom kørende. Det resulterede i opbremsninger, men heldigvis standsede ingen helt op,” fortæller kriminalassistent Orla Aagaard.
Det er ifølge Orla Aagaard en metode, sigøjnerne ofte benytter, når de vil forsøge at sælge værdiløse smykker, som de hævder er af guld.
Da politiet nåede frem fandt de en mand på 40 år, to mænd på 25 år, en kvinde på 35 år samt en kvinde på 25 år med et spædbarn gående i nødsporet. Sigøjnerne blev bedt om at forlade stedet, hvilket de derefter gjorde.