Nu venter nyt kapitel for populær landbetjent

Da Jens Pedersen i fredags for sidste gang forlod Lokalpolitiet i Skanderborg, lå pistol, håndjern, peberspray og stav tilbage.
Efter 37 år hos politiet, langt de fleste af dem i Skanderborg, har den 63-årige landbetjent besluttet at stige af hesten og tage hul på et nyt kapitel.
Da han i sin tid søgte ind hos politiet, var det fordi hustruen havde besluttet, han skulle være betjent. Nu er det sønnerne, der er skyld i, han siger farvel.

Mere tid til sønnerne

“Jeg går bestemt ikke på pension, fordi jeg er træt af mit job. Jeg har verdens bedste job, som jeg trives overordentlig godt med. Men for nogle år siden startede mine sønner op som selvstændige, og de fik overtalt mig til at stå for alt det administrative. I dag er deres virksomhed vokset til 10 ansatte og et par lærlinge, og de har meget travlt, og det administrative arbejde er vokset betydeligt. Så i øjeblikket er jeg landbetjent på fuld tid, og arbejder derefter yderligere 20 timer for mine drenge. Og så er der jo også lige de juletræer og hundene,” kommer det med et glimt i øjet fra landbetjenten.

Juletræer og jagthunde

Juletræerne er en lille nebengeschæft, Jens dyrker på landidyllen ved Mossø, hvor han bor, og hundene er de jagthunde, han træner, for at kunne dyrke sin interesse for jagt.
37 år med næsen i sporet betyder ikke, at det bliver kedeligt i længden.
“Jeg har aldrig kedet mig. Det jeg har elsket ved mit arbejde, det er den her følelse, når noget lykkes, hvad enten det er en tyverisag, nabostridigheder eller indsatser i forhold til SSP-samarbejdet. Det er en stor tilfredsstillelse, og jeg har især været glad for den nære kontakt til lokalmiljøet,” fortæller han.
Jens var med til at starte SSP-samarbejdet op i Skanderborg, en opgave der både har fyldt meget og været meget givende.
“Det har været en sjov proces lige fra starten, hvor vi meget skeptiske sad overfor hinanden med korslagte arme til nu, hvor vi har et frugtbart samarbejde,” konstaterer han.
Siden oktober 2012 har Jens været et kendt ansigt på Jobcenteret, da han overtog posten som landbetjent i Hørning og fik kontor hos jobcenteret.
“Det har nok lagt en dæmper på nogle af dem, der ellers kunne finde på at hidse sig lidt op overfor socialrådgiverne, men jeg har nu aldrig så meget som en eneste gang måttet hæve stemmen.”
Som landbetjent har han deltaget integrationsarbejdet og været med til at tage i mod blandt andre flygtninge.

Foredrag for flygtninge

“Jeg har fortalt dem om politiets rolle i Danmark og om de forventninger, de kan have til os og omvendt. Mange kommer fra et sted, hvor de har frygtet politi og myndigheder, og for dem har det haft stor betydning, at de nu kunne kigge forbi og drikke kaffe med landbetjenten.”
“Men det har da også givet anledning til nogle sjove episoder. Når jeg har fortalt dem, at i Danmark må de ikke slå deres børn, så har de kigget hovedrystende på mig og spurgt, hvordan de så skulle opdrage dem. Og når jeg så har fortalt dem, at de heller ikke må slå deres koner, så griner de smørret.”
Kommer der en ny landbetjent i Hørning?
“Vi har fået mange positive tilkendegivelser fra borgerne i Hørning, som er meget glade for deres landbetjentordning. Derfor er jeg også rigtig glad over, at den nye politidirketør i Sydøstjyllands Politi, Jørgen Abrahamsen, vil holde fast i landbetjentene. Han har sagt, at så længe vi er vores løn værd, så vil han holde fast i os.”
Er der noget, du gerne vil knytte en kommentar til nu, hvor du er på vej væk?
“Jeg synes, vi bevæger os for langt væk fra lokalbefolkningen. Det er blevet meget upersonligt. Og så mener jeg, vi er blevet meget presset på ressourcerne. Selvom antallet af straffelovsovertrædelser er faldet, så oplever vi flere meget ressourcekrævende opgaver. Det giver et stort pres. Der er behov for flere betjente. Vi er at af de lande i verden med færrest betjente i forhold til indbyggertallet.