Fortsæt til indhold

Politiet efterlyser engelsk mørkerød stationcar

Føreren af en engelsk bil skabte mandag to ubehagelige situationer på Østervold i Varde

Krimi
Kim Schou

Mandag blev to kvinder, uafhængigt af hinanden, generet på Østervold i Varde.
Mellem klokken 9 og 10 steg en kvinde ud af en mørkerød stationcar med engelske nummerplader. Her forsøgte kvinden at stjæle en taske fra en ældre kvinde, der dog råbte op. Det fik tyven til at hoppe ind i bilen igen og smutte væk.
Klokken 12.30 gentog historien sig.
Her steg føreren af den mørkerøde stationcar ud af bilen og var på vej hen mod en ældre dame. Et vidne nåede dog at blande sig og igen stak føreren af.
"Vi er naturligvis interesseret i at få fat i den mørkerøde stationcar," fortæller lederen af lokalpolitiet i Varde, Torben Kloster til Lokalavisen Varde.