27-årig kolliderede med kvindelig bilist
Kian Johansen
En 27-årig mand kørte tidligt fredag eftermiddag over i modsatte vejbane og kolliderede med en bil, ført af en 51-årig kvinde. Det skete da han kørte på Silkeborgvej, tæt på Sporup ved Hammel. Den 51-årige kvinde blev bragt til skadestuen til undersøgelse, men slap tilsyneladende uskadt, oplyser Østjyllands Politi.
Den 27-årige blev testet for alkohol og narko. Begge test viste positivt resultat, så han blev anholdt og taget med til politigården for udtagelse af blodprøve. Det viste sig, at han heller ikke havde førerret til bilen. Han blev senere løsladt, efter at være sigtet for spirituskørsel og kørsel uden førerret. Under færdselsuheldet sket der stor materiel skade på begge biler.