Fortsæt til indhold

Kontrollerer hastighed og sikkerhedsseler

Krimi
Arkiv

Skolestart betyder mange små, nye urutinerede trafikanter, der skal til at bevæge sig rundt i trafikken. I alt har 65.000 børn snart første skoledag, og i den anledning gennemfører politiet landet over målrettede indsatser på skolevejen i uge 33-35. Det skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

"Det er vigtigt at køre hensynsfyldt på skolevejene. Hvert år stopper vi desværre alt for mange bilister, der kører for stærkt og har glemt at bruge sele på sig selv og deres barn. For sikkerhedens skyld gennemfører vi også kontroller i år," siger Arne Martinsen, vicepolitiinspektør i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, i pressemeddelelsen.

Nogle bilister har for travlt med at bringe deres egne børn sikkert i skole og glemmer at udvise hensyn over for andres børn, der som fodgængere eller cyklister er på vej til skole. Derfor vil politiet anvende manuelle kontroller og automatisk trafik kontrol til at sikre skolevejene og skride ind over for trafiksyndere.

Politindsatserne vil blive koncentreret om skoleveje, hvor der især vil blive fokuseret på bilernes hastighed, om børnene er fastspændt i bilerne, om førerne selv husker at anvende sikkerhedssele, skolepatruljernes sikkerhed og forældrenes trafikale adfærd, herunder parkering i forbindelse med aflevering af børn ved skolerne.