Lynnedslag i villakvarter gav strømafbrydelse
Aftenens uvejr kom heldigvis ikke med skybrud, men mødet mellem kold og varm luft gav mange lynnedslag og strømafbrydelse
Arkiv
Hørsholm slap nådigt fra tirsdagens uvejr uden skybrud, men himlen blev alligevel lyst op af flere lyn.
Det kan Hørsholmborger Knud Düring fortælle.
Han havde sat sit lyngenerator-program i gang, og det registrerede seks lyn inden for en time, hvoraf det ene slog ned midt i et villakvarter omkring Ved Højmosen og forårsagede strømafbrydelse. Hans meldinger går på, at strømmen blev afbrudt omkring Ved Stampedammen.
Lyn-aktiviteten var dog betydeligt større ude i Øresund ved Ven, hvor der blev noteret 16 lynnedslag i samme tidsrum, oplyser Knud Düring.