Motorcyklist ramt af sidespejl
Af Michael Wulff
Ambulancen blev fredag 11.37 sendt til Klegabsvej ved Thorsø. En motorcyklist var blevet ramt af en modkørende varebils sidespejl.
Den 30-årige mandlige motorcyklist kom ifølge Østjyllands Politi kørende med 80 km/t i en skarp højrekurve.
I modsat retning kom en 50-årig mand kørende i en varebil, som i svinget kom lidt for langt over i den modsatte vejbane, hvor motorcyklisten befandt sig. Motorcyklisten blev ramt af varevognenes venstre sidespejl og forhjul og styrtede.
Den 30-årige motorcyklist skulle efterfølgende behandles for knubs og skrammer, skriver politiet i døgnrapporten.