Fortsæt til indhold

Mand lokkede børn med chokolade

Østjyllands Politi vil gerne i kontakt med folk, der har set børnelokkeren

Krimi
Camilla Olesen

To mindreårige børn var torsdag 6. august udsat for grov blufærdighedskrænkelse i skovstykket Hørhaven i Højbjerg.
Det skete i tidsrummet 13-15.15, oplyser Østjyllands Politi.
Manden lokkede børnene med chokolade, og Østjyllands Politi vil derfor gerne i kontakt med folk, der skulle have set manden omkring gerningstidspunktet, eller som kan genkende ham ud fra signalementet.
Manden beskrives som:
Yngre, dansk mand, 180-185 cm høj, almindelig af bygning, mulig med lille topmave, kort brunt hår. Han var iført en sort T-shirt med billede af en motorcykel med ild ud af udstødningsrøret, cowboybukser og sorte sko og medbragte en taske.
Hvis du ved noget, så kontakt Østjyllands Politi på tlf.: 114.