At tjene politiet er både at være åben og lukket

Hvornår bør politiet være åbne og indvie offentligheden i sager - og hvornår bør man lukke i for informationerne?
Det spørgsmål er dagligdag hos Kommunikationsenheden i Københavns Vestegns Politi. Her er to medarbejdere tilknyttet - Michelle Lorry og Claus Buhr, med assistance fra en student og en sekretær på halv tid.
"Det er en evig balancegang. Vi er nødt til at holde mange ting hemmelige i forhold til efterforskningen, mens det i andre tilfælde har høj prioritet for os at fortælle hvad der sker", siger Claus Buhr.
Han har siden 1. april været kommunikationskonsulent på politigården i Albertslund, og den skarpsindige læser vil have genkendt Buhr som tidligere journalist på TV-Avisen, hvor han rapporterede om politi- og retsstof.

Nemmest at lukke i

Som den største udfordring i det nye job fremhæver han udfordringen med åbenhed og lukkethed.
"Der er mange oplysninger, hvor vi af hensyn til borgerne skal være gode til at holde bøtte. Hvor borgerne har en berettiget forventning om, at vi varetager deres fortrolighed. Men andre gange er har offentligheden krav på indblik. Det ville selvfølgelig være nemmest for os bare at lukke i, men det ville ikke give mening overhovedet for en offentlig instans som politiet."
Kommunikationsenheden hos politiet er især i samarbejde med medier, både de lokale som AP, men også landsdækkende. Det er dem, vi på redaktionen, sammen med mange andre journalister, jævnligt kontakter. Men afdelingen varetager også den interne kommunikation i politiet.
Den 42-årige Claus Buhr, der er bosat på vestegnen og far til to tvillinger, har taget springet til politiet efter 17 år i DR og 20 år som journalist. Han lader forstå, at han trives med ændringen, selv om det tidligere job i høj grad var drevet af det journalistiske mantra om åbenhed:
"Det har vist sig mere spændende end egentlig svært. Jeg er endnu ikke stødt på noget, hvor det ikke giver mening at tilbageholde oplysninger."