Kørte bil med hash i blodet
Af Erland Rasmussen
En 27-årig mand, der kørte i sin bil på Blindgade i Skanderborg, blev lørdag 22. august klokken 0158 standset ved benzinstationen Ingo. Det viste sig, at manden var påvirket, fordi han havde røget hash. Den 27-årige blev sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer, oplyser Lokalpolitiet.