Helhedsplanerne for udsatte boligområder virker

Der er blevet luget ud i Egedalsvænge og skabt et godt fundament for et stadigt stærkere civilsamfund i boligområdet. Sådan lyder vurderingen fra Carsten Spliid, leder af enheden for Særligt Udsatte Boligområder hos Nordsjællands Politi, på baggrund af politiets seneste kvartalsanalyser over indsatserne i de udsatte boligområder i Nordsjælland.
”Faldet i anmeldte sager i Egedalsvænge er rigtig stort – her er man helt nede på en kriminalitetsscore på otte per hundrede indbyggere, hvor den for to år siden lå på 23. Til sammenligning ligger gennemsnittet for hele Nordsjælland på lidt under ni,” siger Carsten Spliid.
Med i politiets kriminalitetsscore tæller alle anmeldte sager fra hele straffelovsspektret – fra grove straffelovsovertrædelser som overfald og røveri til eksempelvis tyveri, hærværk, ulovlig omgang med euforiserende stoffer banderelaterede hændelser. Med i scoren tæller også henvendelser om utryghedsskabende hændelser, hvor der ikke er tale om egentlige lovovertrædelser, fortæller Carsten Spliid.
”Jeg tror ikke, at Egedalsvænge er helt i mål, men der er skabt et godt fundament for et styrket civilsamfund, hvor borgerne tager ansvar og tager afstand til bandemiljøerne,” siger han.

Nivå ikke helt med

Et hak længere oppe ad kysten halter Nivå med boligområderne Islandshøjparken og Nivåhøj bagefter på den positive udvikling, informerer Carsten Spliid. Han understreger samtidig, at udviklingen skal ses i det brede perspektiv.
”I Islandshøjparken bonner kriminalitetsscoren i vores analyse ud på 10 sager per indbygger. Fra sidste år til i år er der sket en lille stigning i antallet af anmeldte sager, men ser man på tallene fra 2013 til 2015, er der stadig sket et lille fald,” siger Carsten Spliid og fortsætter:
”Ser man på situationen i Nivå tre år tilbage, var der kontinuerligt lidt ballade, men det var intet i forhold til Kokkedal. Lige nu er Nivå inde i en lidt bekymrende udvikling, fordi den gruppering, der hedder LTF (Loyal to Familia, red.), har set sig sultne på Nivå.”

En fælles opgave

Spørgsmålet er, om der er tale om en 'penduleffekt', hvor kriminalitetsscoren dykker i ét område, fordi lovovertrædere og uromagere blot er rykket videre til andre græsgange. Carsten Spliid medgiver, at det kan indvirke på statistikkerne, men mener ikke, at det alene kan forklare den faldende kriminalitet i Egedalsvænge.
I stedet peger han på, at det nære samarbejde mellem politi, boligforeningen og Fredensborg Kommune har båret frugt.
”Vi tror helt og holdent på, at udviklingen skyldes, at Nordsjællands Politi for tre år siden etablerede enheden for trygge boligområder, som bestod af næsten 20 betjente, som har haft deres gang i Egedalsvænge og områderne deromkring – og at man indledte et tværsektorielt samarbejde mellem politi, kommunen og den boligsociale indsats. Vores vigtigste opgave har været at vise, at det her en fælles opgave, hvor det handler om at styrke civilsamfundet, så forældre og boligselskaber kan styrke deres egne unge, så de tager afstand fra kriminaliteten og er med til at skubbe de uheldige elementer ud,” siger Carsten Spliid.

Tremmeruskernes tal?

Såvel Egedalsvænge som Islandshøjparken og Nivåhøj er forholdsvis små områder, hvorfor der skal få anmeldte sager til at få kriminalitetsscoren til at stige synligt i områderne. Men tallene går også den anden vej og efterlader en fejlmargin, hvor midlertidige fængslinger kan få kriminaliteten til at dykke for en periode.
”Det kan helt klart ses i dagligdagen, at når nogle af de værre elementer er fængslede, så er der mere ro. Men så meget rykker en enkelt fængsling eller to altså heller ikke over flere år – det er sjældent, at alle er 'inde' på samme tid,” siger Carsten Spliid og slutter:
”Men det kan sagtens være, at der dukker uroligheder op igen, for det er sårbare områder – og netop derfor er det ikke kun en politimæssig indsats, der er brug for, men den brede indsats.”