Mænd forsøgte at bryde ind i pengeautomat
Grethe Bo Madsen
To mænd forsøgte søndag 6. august at brække seddeludleveringen i en pengeautomat i Hørning op, dog uden held, oplyser Lokalpolitiet i Skanderborg.
Forsøget foregik ved Spar Nords pengeautomat i Nørre Allé ved højlys dag klokken 10.25 og uden at mændene tilsyneladende bekymrede sig om bankens videoovervågning på stedet, siger politikommissær Torben Rungstrøm.
De to mænd beskrives begge som 35-40 år og østeuropæiske af udseende. Den ene var cirka 180 centimeter høj, almindelig af bygning og havde kort, sort hår, mens den anden var 165-170 centimeter høj, også almindelig af bygning og havde sort, sort og pjusket hård.