Fortsæt til indhold

Bilist ville ikke udveksle oplysninger efter uheld

En bilist kørte bare videre, efter at han havde kørt ind i en anden bil på Skansevej i Hillerød

Krimi
Arkiv

En bilist, der tirsdag kørte ud fra ubetinget vigepligt og ramte en anden bil i siden i krydset Skansevej og Jespervej i Hillerød havde åbenbart ikke lyst til at stå ved det.
Da den 19-årige pige, der sad i den bil, som ramt i siden, efterfølgende kørte ind på parkeringspladsen ved Rema 1000 for at drøfte uheldet med bilisten, der havde forårsaget det, fortsatte den anden bil, der ellers havde kørt lige efter pigens bil, bare videre.
Ud over at der var tale om en grå VW Up, kan den 19-årige pige ikke sige andet om den bil og den bilist, der kørte ind i hende.
Ifølge Nordsjællands Politi skete der ikke større materiel skade ved uheldet.