Narkosælgere på kollegium
Jeppe Rafn
Politiet rykkede torsdag klokken 19.30 ud til 4. Maj Kollegiet på Geneesgade i Horsens for at lave en ransagning hos to beboere, man har efterforsket og mistænkt for at sælge stoffer.
Mistanken blev bekræftet, da man hos en 20-årig mand fandt 11,4 gram hash, 8,4 gram ketamin, 2,9 gram MDMA og 12,6 gram amfetamin.
Hos en 18-årig mand blev der fundet 1,6 gram hash, 5,3 gram MDMA, 1,4 gram ketamin og 1,4 gram kokain, der var gjort klar i salgsposer.
Begge mænd er blevet sigtet for salg af stoffer, oplyser Horsens Lokalpoliti.