Mand forbrændt på arme og ben
Annette Schmidt
En 27-årig mand fra Uldum kom i går klokken 17.33 kørende i sin bil ad Vestvej mod vest ved Haurumvej, hvor det begyndte at ryge fra bilens motorrum.
Da den 27-årige standser bilen og åbner motorhjelmen, sker der en mindre eksplosion, som sætter ild i hans tøj.
Manden løber ind til et nærliggende hus, hvor han banker på og kommer ind under bruseren, indtil ambulancen når frem til stedet.
Manden blev kørt på skadestuen med forbrændinger på arme og ben, oplyser Horsens Lokalpoliti.