Efter 18 indbrud på 29 år føler Mette afmagt

Det bliver vist aldrig hverdag at føle sig som en forsyningscentral for fremmede, men Mette Drasbeck og hendes mand er snart vant til at have ubudne gæster i deres kolonihave. For den sidste weekend i juli havde de indbrud i deres lille træhus for 18. gang på 29 år.
"Vi er også ved at være rigtig godt trætte af det. Jeg har det, som om jeg er forsyningscentral", siger hun.
Huset har de i Haveforeningen Solvang, der ligger på Nybrovej, og deres hus ligger op ad hegnet til Mariebjerg Kirkegård. Af de 91 haver har næsten alle prøvet at have indbrud, fortæller hun.
"Det kommer i bølger, men der er ingen, der går fri. Jo, måske dem, der ligger nærmest på grusvejen", forklarer hun og peger ned mod den lille grusvej, der går gennem foreningen, og hvor der er frit udsyn til næsten alle haver.

Indbrud år efter år

Ifølge formanden for foreningen, Carsten Christiansen, ligger antallet af indbrud nogenlunde stabilt.
"I år har vi haft seks indbrud. Der har altid været indbrud i foreningen, men det er et generelt problem, det er ikke kun i denne forening", siger han.
Det er primært værktøj og alkohol, som bliver stjålet, fortæller han, og det er ofte de haver, der ligger ud mod kirkegården, som får ubudne gæster.
Hos Mette Drasbeck var det alkohol, mad og en ny voksdug, som blev stjålet. Meget af deres gamle tøj, som de gennem årene havde lagt i kolonihavehuset, var også taget. Og så havde tyven stjålet pulverkaffen, en teske og en gammel kop.
Selv køleskabet var åbnet, og der var drukket af mælken, fortæller Mette Drasbeck.
"Der var mudderfingre inde i køleskabet. Alle vegne var der store mudderspor", siger hun.

Føler afmagt

Tyven var kommet ind gennem et lille vindue på 50 gange 50 cm, og de fleste skuffer og skabe var rodet igennem. Og så var der spor af mudder over det hele. Selv om hun har prøvet det før, var det stadig et chok for Mette Drasbeck, da hun opdagede indbruddet.
"Først bliver man bange og lammet. Hvordan tror du, man føler, når der er mudderfingre inde i køleskabet?" spørger hun.
Hverken hun eller Carsten Christiansen ved, hvem gerningsmændene kan være, for tyvekosterne har som regel ikke den store værdi.
Ifølge Mette Drasbeck får nogle af husene på den anden side af Nybrovej stjålet deres vasketøj.
"Vi har jo intet af værdi. Det er jo en stakkels person, der har været sulten", siger hun.
Hendes mand anmeldte endnu en gang et indbrud til Nordsjællands Politi sidst i juli, og de fik den sædvanlige kvittering for anmeldelsen. Ellers skete der ikke rigtig noget.
Der er ikke strøm i haveforeningen, så de kan ikke få en alarm, siger Mette Drasbeck, der ikke rigtig kan se en ende på tyverierne.
"Jeg tror gerne på, at politiet ikke har mandskab til at komme hver gang, og jeg tror ikke, at de vil kunne fange ham. Jeg synes virkelig ikke, at der er noget at gøre. Jeg føler afmagt".