Fortsæt til indhold

Snydt for 1.600 kroner i telefonen

Ulstrup har haft et par anmeldelser til politiet

Krimi
Af Michael Wulff

En borger i Ulstrup blev forleden ringet op af Microsoft Support - troede borgeren.
"De fortalte, at vedkommendes computer var ramt af virus. Derfor skulle de nok hjælpe, hvis de fik et kortnummer oplyst i telefonen," fortæller landbetjent Arne Knudsen, Nærpolitiet.
Den oplysning gav borgeren et tab på 279 us-dollars eller knapt 1.700 kroner. For det var et fup-opkald.
"Man må aldrig - aldrig - give sit kortnummer fra sig i en telefon til fremmede," lyder det fra Knudsen.
LÆS OGSÅ: Butikstyv og betjent handlede ind på samme tid
Han kan også fortælle om firmaet, som i øjeblikket ordner kloakker i Ulstrup. Her kom fremmede forbi og løb med en pladevibrator og 100-150 liter dieselolie.
Og i Sall er et orange stationsflag til en værdi af 250 kroner blevet stjålet. Oplysninger kan gives til politiet på tlf. 114.