Fortsæt til indhold

Så røg bil og kørekort

Beboere i Søften nær Aarhus klagede fredag aften over et bilrace på offentlig vej - så kom politiet ligeså stille

Krimi
Af Michael Wulff

En patrulje fra færdselsafdelingen hos Østjyllands Politi sneg sig fredag aften ind i industriområdet ved Søften nordvest for Aarhus. Laseren blev stillet op, og så var der gevinst: En bil kom bragende med mindst 128 km/t, hvor 50 km/t er højest tilladte hastighed.
TV: Sådan arbejder færdselsbetjentene
Østjyllands Politi modtog fredag aften flere anmeldelser fra beboere og erhversdrivende om kap- og væddeløbskørsel med biler på den offentlige vej Omega i Søften.
Betjentene fra færdselsafdelingen tog opstilling i skjul og målte med laser mod bilerne, der kom ræsende med høj hastighed.
Der blev foretaget sigtelse af en 37-årig mand fra Randers. Manden førte en BMW varebil med mindst 128 km/t i bymæssig bebyggelse (50 km zone).
Manden kan se frem til 6 måneders ubetinget frakendelse af førerretten samt konfiskation af bilen, oplyser Østjyllands Politi på Twitter.