Martina så det i spejlet

Det var lige før jul i 2013. Martina Huusfeldt stod på badeværelset i hjemmet i Vangede og var ved at gøre sig klar til endnu en almindelig dag på kontoret. Hun kastede et ekstra blik i spejlet. Hvad er der med den brystvorte på det venstre bryst? Ser den ikke anderledes ud?
”Jeg følte efter og kunne mærke en knude. Jeg gik ikke i panik, men besluttede at føle efter nogle gange de næste par dage. Om den eventuelt forsvandt igen. Men det gjorde den ikke”, fortæller den i dag raske kvinde på 51 år.
Hun gik til sin egen læge om torsdagen, blev henvist til biopsi på Herlev Hospital om mandagen, fik svar om fredagen. Der var ganske rigtigt en kræftknude, og den var to centimeter i diameter. Martina skulle opereres hurtigst muligt.

Fredag den 13.

”Jeg fik beskeden fredag den 13. december … Endda i 2013. 13 er faktisk mit lykketal”, smiler hun.
Der blev lagt en tidsplan. Fredagen efter blev knuden fjernet i en brystbevarende operation. En del lymfeknuder blev fjernet under armen. Heldigvis havde kræften ikke spredt sig. Men for en sikkerheds skyld fik hun både kemo og stråler.
”Fra januar til august sidste år var jeg gennem seks kemobehandlinger og 30 strålebehandlinger. Jeg var fast besluttet på at gå på arbejde så meget, jeg orkede, under behandlingerne for at være sammen med mine kolleger, tale og joke om sygdommen, og i øvrigt leve et så almindeligt liv som muligt”, fortæller hun.

Parykken kradsede

Under kemoen mistede Martina håret. Men hun kunne ikke vænne sig til at gå med paryk.
”Den kradsede, og det føltes, som om jeg havde en hue på hele tiden, så jeg smed den. Da jeg var ude at spise med familien på min 50 års fødselsdag, tog jeg den dog på for ikke at skabe for megen opmærksomhed, og det samme gjorde jeg, da min datter og jeg var ude at rejse for at komme lidt væk fra det hele”, forklarer Martina.
I de første tre måneder efter operationen gik hun til genoptræning på Tranehaven tre gange om ugen.
”Jeg deltog i særlige forløb for kræftramte, og det var virkelig en positiv oplevelse”.
18 måneder efter operationen, det vil sige i sommer i år, var Martina til den helt store kontrol.
”Jeg synes, jeg har taget hele forløbet nogenlunde roligt, men da jeg skulle til den store kontrol, uha, da vældede alle følelserne op i mig igen”.
Martina får blanke øjne. Men så tager hun sin mobiltelefon frem og viser et billede af sig selv som skaldet – i en flot festkjole.

Smukke aliens

”Jeg gik catwalk sammen med 15 andre skaldede kvinder i kemobehandling i maj sidste år. Min kjole var designet af Stacia”, smiler Martina.
Catwalken var arrangeret af fonden A Race Against Breast Cancer med Josina Bergsøe i spidsen. Josina og hendes søster har begge haft kræft, endda samtidig.
Fonden samler midler ind til et helt unikt dansk frontforskningsprojekt, hvor man bl.a. har som mål at udvikle en blodprøve, der kan afsløre brystkræft i tide.
”Det var overvældende og morsomt at møde så mange andre skaldede kvinder. Vi lignede aliens. Smukke aliens”, ler hun.

Hyld de smukke, kr%26#xe6;ftramte kvinder. Giv dem et like

Posted by Hverdagens Helte on%26nbsp;2. oktober 2015