Næseblod endte med alvorlig ulykke
Af: Jørgen Flindt
En 62-årig mand fra Egtved kørte torsdag op i en holdende lastbil på Farrevej mellem Give og Billund. Han blev fastklemt, og ifølge Vejle Lokalpoliti har manden fået et alvorligt benbrud. Blandt andet fik manden hjælp via en lægehelikopter.
Ulykken skete, fordi en tysk lastbilschauffør fik næseblod, og derfor kørte ind til siden og satte katastrofeblink på, men den 62-årige overså den holdende lastbil, og kørte op bag i den.