58 kørte for stærkt ved skole i Horsens
Annette Schmidt
Politiets ATK fotovogn var i går ude ved Østerhåbsskolen i Torsted.
På bare en time, mellem klokken 09 og 10 blev 58 billister taget i at overskride hastighedsbegrænsningen på 60 kilometer i timen.
To af de 58 billister fik en betinget frakendelse af kørekortet.
"Jeg synes, bilisterne skal tage sig sammen, og tage hensyn til de bløde trafikanter. Det er en skolevej, hvor der denne morgen er en masse elever på vejen med gule veste for at øve til cyklistprøven," siger Peter Thaysen fra Horsens Lokalpoliti.