21-årige Frederik fundet druknet
21-årige Frederik Mathias Haar fra Lystrup ved Aarhus er efter al sandsynlig fundet druknet i vandet ved havnefronten i Aalborg.
Kl. 17.14 blev liget af en yngre mand fundet i Limfjorden ud for Beddingen i Aalborg. Det var dykkere fra Beredskabscentret i Aalborg der fandt liget, oplyser Nordjyllands Politi.
Liget kan være identisk med den 21- årige mand, der siden sidste onsdag har været forsvundet efter en bytur i Jomfru Ane Gade i Aalborg. Liget er ikke endelig identificeret. Der afholdes torsdag ligsyn for at fastslå identitet og dødsårsag.
Han forsvandt onsdag omkring klokken 02.30 i sidste uge efter en bytur i Jomfru Ane Gade, og siden har frivillige ledt efter ham.
Familien er underrettet, og Nordjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke flere oplysninger i sagen.