Fortsæt til indhold

Indbrudstyv smadrede rude - men hov ... der var nogen hjemme

En ukendt person tog benene på nakken, da beboeren gav sig til kende

Krimi
Af Michael Wulff

En rude til en bolig på Rønnevangen i Sabro vest for Aarhus blev fredag knust sidst på formiddagen. Tyven, som nu var på vej ind, havde dog ikke opdaget, at der var nogen hjemme. Den indtrængende person stak straks af uden udbytte. Det oplyser Østjyllands Politi.
Væltede med bilen og forsvandt
I efterårferien har ubudne gæster været inde i en bolig på Hjortebakken i Hammel. Fremgangsmåden var at smadre terrassedøren. Udbyttet blev ifølge Østjyllands Politi to PK stole samt en PH 3/2 bordlampe.
Politiet har modtaget en anmeldelse om indbrud på Erslevvej i Hadsten. Tyven har brudt en dør op og herefter stjålet kontanter. Indbruddet er sket i sidste del af efterårsferien.