Narkobilist uden kørekort anholdt
Politirapporten kan også berette om indbrud i Sabro
Af Michael Wulff
En politipatrulje på Randersvej i Trige fik onsdag kl 12.40 øje på en 19-årig mandlig bilist. En narkometertest gav resultat, og så blev den 19-årige anholdt og indbragt til nærmere lægeundersøgelse.
Den 19-årige unge mand, som heller ikke ejer et kørekort for tiden, blev løsladt med en sigtelse for et par overtrædelser af færdselsloven.
I Sabro knuste en indbrudstyv en rude til en bolig på Skivholmevej. Herefter forsvandt den ubudne gæst med to dyre PH standerlamper.
Det oplyser Østjyllands Politi.