Fortsæt til indhold

Studerende stoppede salattyv

Krimi
Camilla Olesen

Natten til 28. oktober stjal en beruset mand tre plastikbakker med salat til 59 kroner fra 7-Eleven på Immervad i Aarhus. Han stak af, og ekspedienten kunne ikke følge efter. Det kunne to engelske studerende til gengæld, og de fik ham løbet op og fik ham stoppet på Sct. Clemens Bro.
Politiet kom, og manden blev anholdt. Han er fra det sydlige Aarhus og tilstod tyveriet, hvorefter han blev løsladt, oplyser Østjyllands Politi.